Ny FMX til Tyrsted
Autohuset Vestergaard har netop leveret en ny Volvo FMX til Tyrsted Vognmandsforretning. Bilen er blandt andet udstyret med I-Shift-gearkasse med anlægssoftware, og den robuste opbygning af FMX var den væsentligste grund til, at Tyrsted Vognmandsforretning valgte Volvo.
Lastvognen skal hovedsageligt køre anlægskørsel, og derfor var det oplagt, at Tyrsted Vognmandsforretning valgte den nye Volvo FMX, der blev lanceret sidste år. FMX er designet specielt til det hårde liv på udfordrende underlag.
Autohuset Vestergaard leverer lastbilen, som også er den første af typen FMX, der ruller ud fra Autohuset Vestergaards porte.
Lastvognen er opbygget med 3-vejs HMF hejs, yder 500 hestekræfter og er med træk på de 2 bageste aksler.