Positive tal for svenskerne
Volvo Trucks kom ud med et plus på 3,4 milliarder i sidste kvartal af 2010, skriver yrkesbil.no. Det var dog en halv milliard lavere end forventet af analytikere, og grunden til dette skal findes i øgede råvarepriser, en stærk svensk krone og enkelte forstyrrelser i produktionen.
Omsætningen på 73,4 milliarder svenske kroner var 23 procent højere end samme periode året før for Volvo.
Volvos svenske kollegaer hos Scania sluttede også 2010 med et pænt plus, nemlig på 1,9 milliarder svenske kroner i sidste kvartal. Omsætningen steg her med 26 procent til 78,2 milliarder svenske kroner.