Fragtmænd køber mere op
Med virkning fra 1. januar 2011 overtager Fragtmænd Holding A/S transportselskabet SP Transport & Spedition A/S. Aftalen om at overtage SP Transport & Spedition A/S har baggrund i et ønske om at styrke Danske Fragtmænds landsdækkende distributionsnet og især på området palle- og langgods samt specialtransporter, meddeler selskabet.
SP Transport & Spedition A/S har en årlig omsætning på ca. 120 mio. kr., 95 ansatte og over 80 egne biler inkl. kranbiler.
Selskabet vil indgå som et 100 % ejet datterselskab under koncernen Fragtmænd Holding A/S, og ansvaret for den daglige ledelse af virksomheden vil uændret blive varetaget af adm. direktør Arne Svendsen.
Med overtagelsen af SP Transport & Spedition A/S vil koncernen Fragtmænd Holding A/S fra 1. januar 2011 have en årlig omsætning på ca. 3 mia. kr. og 1400 ansatte.
[add:237]