23948sdkhjf

Vognmænd har større omsætning

Udviklingen i salgsomsætningen er på rette spor. Det bekræfter nye tal fra Danmarks Statistik for omsætningen baseret på de danske vognmandsvirksomheders momsindberetninger, som DTL har analyseret.

Siden maj måned har der været fremgang i både vognmandsvirksomhedernes køb og salg. Det står i stærk kontrast til de kraftige fald, som ellers har været tendensen måned for måned siden oktober 2008, hvor krisen satte ind.

Stærk fremgang i oktobersalget

Ser man på udviklingen i vognmandsvirksomhedernes salg i løbende priser, hvor der ikke tages højde for den generelle prisudvikling, viser tallene, at der siden juni 2010 – måned for måned har været stigninger i forhold til samme måneder i 2009 på op til 8 pct.

For oktober nåede væksten helt op over 9 pct. i forhold til samme måned sidste år. Til sammenligning oplevede vognmandsvirksomhederne, da nedturen i 2009 var stærkest, en nedgang i salget på 25 pct. i forhold til de samme måneder i 2008.

Også stærke stigninger i købene

Vognmandsvirksomhedernes køb – herunder af dieselolie – har oplevet en lignende udvikling i samme periode med en fremgang på op til 10 pct. i juni-september 2010 i forhold til de samme perioder af 2009. I oktober steg virksomhedernes køb med hele 13 pct.

»Vi kan nu se, at vognmandsvirksomhedernes omsætning er blevet væsentligt bedre i de seneste 5 måneder i forhold til samme tidspunkt sidste år. Det har været stærkt tiltrængt og er meget positivt for branchen,« siger DTL's økonom Morten Pernø.

»Desværre ligger der underliggende en kraftig stigning i dieselolieprisen i perioden på mellem 10 og 15 pct., når man ser på den årlige stigning fra måned til måned. Næstefter lønomkostningerne er brændstofomkostningerne den største post i en vognmandsforretning, så den flotte vækst i salgstallene er desværre ikke kun drevet af en øget aktivitet, men også af øgede omkostninger,« siger Morten Pernø.

[add:209]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.05