23948sdkhjf

Færre lastbiler over grænsen

Nye tal fra ITD viser i fjerde kvartal 2009 en lille tilbagegang i antallet af lastbiler, der krydser grænserne i forhold til sidste kvartal, oplyser ITD.

Det drejer sig om tællinger over den dansk-tyske landgrænse, over Øresundsbroen og med færgerne over Øresund og Femern Bælt, som viser et fald på 1,1% fra tredje til fjerde kvartal.

I fjerde kvartal 2009 er trafikken opgjort til 4.391 lastbiler pr. døgn i retning mod Danmark, hvilket er et fald på 6,7% i forhold til samme kvartal 2008 eller i alt 314 færre lastbiler pr. døgn.

ITD’s tællinger har siden første kvartal 2009 vist opadgående kurver i trafikken over grænserne. Fjerde kvartal er det eneste kvartal i 2009, hvor der ses en tilbagegang, men samlet set er der tale om en stigning på 2,4% fra første til fjerde kvartal 2009.

Tyskerne den største taber

Tællingerne viser, at de østeuropæiske lastbiler igen vinder frem foran både Tyskland og Danmark. Antallet af tysk indregistrerede lastbiler er faldet med 2,8 procent i forhold til 4. kvartal 2008. De danske lastbiler har derimod vundet en smule, nemlig med 0,8 procentpoint i samme periode. Den danske og den østeuropæiske andel af trafikken er nu meget nær hinanden, med henholdsvis 21,8% og 21,5%.

I alt er lastbiltrafikken til og fra Danmark faldet med ca. 7% i 2009, men i forhold til andet kvartal 2008, hvor trafikken toppede, er faldet på 14%.

ITD’s grænsetællinger dokumenterer, at der endnu ikke kan konstateres en øget aktivitet i den grænseoverskridende trafik, og at krisen for transporterhvervet ikke er overstået.

»Forskellige økonomer er kommet med lidt mere positive meldinger om det kommende år, men ITD forventer, at der ikke sker en afgørende bedring af markedsforholdene i 2010. Der er fortsat brug for, at hver enkelt virksomhed tilpasser sig et lavere aktivitetsniveau og trimmer virksomheden, så man er rustet til fornyet vækst, forhåbentlig senest i 2011«, siger formand for ITD, Mogens Therkelsen.

[add:181]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.048