Ny mand i toppen hos Frode Laursen
Jørgen Balle er fra årsskiftet indtrådt i direktionen hos Frode Laursen A/S – og skal om tre år overtage posten som administrerende direktør fra Thorkil Andersen, oplyser selskabet.
Jørgen Balle er 45 år og har de sidste 20 år arbejdet i Århus Oliefabrik (AAK), heraf de sidste år som administrerende direktør. I perioden, indtil han overtager posten som administrerende direktør, vil han fra starten have ansvaret for driften af dagligvare-divisionen og lagerhotellerne og med en kontinuerlig udvidelse af ansvarsområdet.
Anders Balle - bror til Jørgen Balle og økonomidirektør – udtræder samtidig af direktionen i Frode Laursen A/S og fortsætter som direktør i Frode Laursen Gruppens moderselskab, hvor han har ansvaret for de overordnede koncern-opgaver koncernregnskab, finansiering, ejendomme, risk management og juridiske forhold.
Direktionen i Frode Laursen A/S består fra 1.januar 2010 således af Thorkil Andersen (adm. direktør), Jørgen Balle og Jesper L. Sørensen.
[add:173]