Vinterdæk tages op i Folketinget
Det skal være slut med busser, der kører rundt uden vinterdæk i snevejr. Det mener Pernille Rosenkrantz-Theil fra Socialdemokraterne, efter det kom frem, at i hvert fald mange fynske Arriva-busser kæmper sig gennem snemasserne uden vinterdæk.
»Arriva sætter åbenbart hensynet til pengepungen i firmaet højere end hensynet til chauffører og passagerers liv og helbred. Det synes jeg, at man skal overveje næste gang, man vil udlicitere busruter til Arriva,« siger Pernille Rosenkrantz-Theil til P4 Fyn.
Arriva-chauffører udtalte sidste uge til Fyens Stiftstidende, at de var utrygge på egne og passagerernes vegne ved at køre uden vinterdæk i det glatte føre.
Pernille Rosenkrantz-Theil vil nu tage sagen op i Folketinget.
[add:173]