Politikerne bærer ansvaret
Hans E. Kratholm Rasmussen kommenterer artiklen "Politikerne ødelagde transportbranchen":
Jacob Forman har fuldstændig ret i, at politikerne bærer størstedelen af ansvaret for, at danske vognmænd udkonkurreres af udenlandske, men det skyldes ikke ensidigt de høje bødetakster, selv om de naturligvis også har fået mange til at opgive branchen.
Generelt er politikerne af den ene eller den anden grund totalt blinde for vognmandsbranchens problemer, med mindre man søger helt ud på de ekstreme fløje, som DF og Enhedslisten.
Nu venter jeg bare på to ting: at de borgerlige vælgere får øjne og ser, hvis interesser regeringen i daglig praksis tilgodeser, og dernæst, at S og SF vågner op, og indser at banen er død, og det derfor gælder om at få det bedst mulige ud af lastbilerne.
Hans E. Kratholm Rasmussen
Møllevej 17
7500 Holstebro
[add:177]