Mange ulovligheder ved storkontrol
Ved en storkontrol af lastbiler i den tyske delstat Hessen viste det sig, at der var problemer ved mere end to tredjedele af de standsede transporter, skriver DVZ.
51 lastbiler blev undersøgt, og af dem var der svære mangler ved de 35. I 12 af tilfældene blev der skrevet rapport om dårligt sikret gods, og det viste sig også, at hygiejnereglerne omkring transport af fødevarer i mange tilfælde ikke var overholdt.
To af chaufførerne havde slet ikke noget kørekort, og en chauffør blev anholdt på stedet, idet han var eftersøgt af politiet.