Fire danske hold i semifinalen
Den nordiske semifinale i verdens største konkurrence for værkstedspersonale - VISTA - får deltagelse af fire danske hold. Konkurrencen arrangeres af Volvo Trucks, og arrangementet holdes i Warwick i England 30.-31. marts.
Tre af holdene kommer fra den samme Volvo forhandler – Skifter Lastbil.
Den jyske forhandler har stolte traditioner i konkurrencen, hvor man altid er at finde blandt de bedst placerede i den internationale konkurrence. I VISTA 2009 har man to hold med fra serviceanlægget i Aabenraa og et fra Herning. Det sidste hold kommer fra Volvo Truck Center i Tåstrup.
Målsætningen med VISTA konkurrencen, som har været afviklet i mere end 50 år, er at højne kundskabsniveauet i Volvo, styrke samarbejdet mellem faggrupperne i organisationen og ellers have det fornøjeligt i den prestigefyldte konkurrence.
Blandt de deltagende hold fra Norge, Finland, Island, Sverige og Danmark går fire nordiske hold videre til verdensmesterskabet i Gøteborgden 8.-12. juni.[add:120]