Tusinder er blevet blitzet
På knap en måned er cirka 5.500 trafikanter blevet fotograferet af de nye automatiske fotostandere til hastighedskontrol, oplyser politiet.
De 10 standere blev sat i drift den 15. januar i Midt- og Vestsjælland og Nordsjællands politikredse, og den 11. februar var der altså taget cirka 5.500 billeder af fartsyndere.
De første bøder er allerede sendt ud til trafikanter, der har overskredet hastighedsgrænserne.
Man skal være opmærksom på, at det ikke er altid, der er et aktivt kamera i standerne. Kameraer og måleudstyr bliver flyttet rundt mellem dem, og når en stander ikke er aktiv, er der i stedet monteret udstyr, som blot registrerer hastigheden til statistisk brug.
[add:145]