Stor ordre til Hiab
Hiab har fået en stor ordre fra det irakiske ministerium for elektricitet, som har bestilt 95 Hiab lastbilkraner til montering på Iveco lastbiler.
Den samlede værdi af ordren er over 16 millioner Euro, og de fleste af kranerne skal leveres til næste år. Udstyret skal bruges til genopbygningen af den irakiske el-forsyning, der stadig ligger delvis i ruiner.
I øjeblikket leveres der kun halvdelen af den elektricitet, der er nødvendig for at få landet til at fungere.