MAN slog Volvo af pinden
På de månedlige opgørelser fra De Danske Bilimportører over nyregistrerede lastbiler over 15 ton, ligger Volvo og Scania så godt som altid nummer et og to.
Men november måned var en undtagelse, idet MAN fik en andenplads med 95 nyregistreringer mod Volvos 90. Scania indtager førstepladsen med 128 nyregistrerede lastbiler.
Mercedes-Benz er nummer fire med 32, og herefter følger DAF med 27, Renault med 19 og Iveco med 11 nyregistreringer.
På årsbasis – årets første 11 måneder – ligger Volvo dog fortsat nummer et med 1.494 nyregistreringer foran Scania med 1.374. På tredjepladsen følger MAN med 970, og herefter kommer Mercedes-Benz med 627, DAF med 478, Iveco med 261 og Renault med 111 nyregistreringer.