23948sdkhjf

Dyr lider under danske transportregler

Titusinder af slagtesøer udsættes hvert år for alvorlige lidelser på grund af de danske særregler for dyretransport, skriver Jyllands Posten.

Reglerne har medført, at den samlede transporttid fordobles for en stor del af de flere end 200.000 danske slagtesøer, som hvert år eksporteres til Tyskland.

Samtidig medfører reglerne, at størstedelen af søerne undervejs til Tyskland overnatter i samlestalde nær grænsen.

Her blandes søer fra mange forskellige besætninger, hvilket udløser voldsomme slagsmål mellem søerne.

Situationen er paradoksalt nok opstået, siden regeringen i 2007 indførte en dansk særregel om, at slagtesøer maksimalt må transporteres i otte timer.

En undtagelsesiger dog, at hvis søerne opstaldes minimum seks timer i en samlestald, må de derefter køres videre i yderligere otte timer.

Resultatet er, at vognmændene lader søerne overnatte i samlestalde nær grænsen, og her maltrakterer dyrene hinanden.

[add:127]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.168