Vinterforberedelser: Saltspreder miljø-testes
Salt har miljømæssige ulemper og er dyrt, men brugen på de danske vinterveje er nødvendig for at forebygge glatføre.
Derfor tester Vejdirektoratet saltsprederne, oplyser direktoratet i en pressemeddelelse. Formålet er at få vished for, at det kun er den nødvendige mængde salt, der spredes, og at det sker så præcist som muligt. Altså til glæde for miljøet og økonomien.
Sensommeren på trods, testes saltsprederne på Forskningscenter Bygholm i Horsens i slutningen af august.
Skrappe krav
I samarbejde med maskin-leverandørerne har Vejdirektoratet udarbejdet skrappe kriterier for testen og det såkaldte spredebillede, hvilket vil sige saltspredernes evne til at sprede en fastsat mængde salt, i et jævnt lag og fordelt over hele vejbredden.
På sigt skal testen medvirke til at fastsætte standarder, som saltsprederne fremover skal leve op til.
[add:15]