23948sdkhjf

Scania Biler udvider flåden af renovationsbiler

Scania Bilers udlejningsafdeling Scania Rental i Århus har fået leveret endnu en renovationsbil til udlejningsflåden.

Der er tale om en tre-akslet Scania P 230 DB6x2/4MNB med automatgearkasse og kompakt CP14 førerhus, der er opbygget med et JOAB Anaconda komprimator-aggregat til dagrenovation.

Det nye køretøj er det første tre-akslede i Scania Bilers udlejningsflåde til dagrenovation, mens Scania Biler både råder over to- og tre-akslede udlejningsbiler til industrirenovation.

Ny farve

I modsætning til tidligere er renovations-aggregatet malet i blå farve, og det vil fremover være standard på Scania Bilers renovationsbiler til udlejning.

Scania Rental-bilerne kan også leveres i kundens farve, men så er der som regel tale om længerevarende lejekontrakter.

Fra 0 til 10 på et år

Scania Biler oplyser, at man oplever en stigende aktivitet med udlejning af renovationsbiler gennem Scania Rental, og den nye renovationsbil er allerede sat i drift hos en kunde.

Scania Biler har endnu to enheder i ordre til Scania Rental, så flåden af udlejningsbiler til hhv. dag- og industrirenovation er på mindre end et år vokset fra 0 til 10 enheder.[add:119]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.051