Mange besøgte lastbiler på Egeskov
Danmarks største trafiksikkerhedskampagne, »Trafiksikkerhed i Øjenhøjde«, havde i sidste weekend årets næstsidste arrangement på Egeskov Slot, der sammen med Falck stod bag Børnenes Dag.
De fremmødte børn og deres forældre fik blandt andet trafikundervisning og en lidt bedre forståelse for, hvordan man bliver mere trafiksikker i mødet med store lastvogne i trafikken.
»Vi kan være stolte af det engagement og den energi, som de deltagende chauffører lagde for dagen. En aktiv og opsøgende chauffør er en forudsætning for succes i kontakten med børnene og deres forældre. Det oplevede vi over al forventning i lørdags. Nu beder vi så til, at vi kan aflæse vores indsats i uhelds-statistikkerne«, siger projektchef i DTL Niels Erik Nielsen.
På Egeskov Slot besøgte over 500 børn og forældre lastbilerne.
Trafiksikkerhed i Øjenhøjde slutter sin 6. sæson lørdag den 30. august i København på Axeltorv.
[add:123]