Kendt trailer-mand til PEMA
PEMA Last- og Trailerudlejning A/S, med hovedkontor i Kolding, har pr. 1. august ansat Elmer Håhr Larsen, der har mange års erfaring inden for udlejning af transportmateriel.
Elmer Håhr Larsen vil med udgangspunkt fra kontoret i Kolding få ansvaret for opstart og udvikling af PEMA organisationen i Sverige. Efter grundlæggelsen af datterselskabet tiltræder Elmer Håhr Larsen som adm. direktør for PEMA i Sverige.
Elmer Håhr Larsen kommer fra en stilling som adm. direktør for Schmitz Cargobull A/S i Padborg og har tidligere blandt andet været direktør for TIP Trailer.
[add:131]