Stort vejarbejde ved København
Vejdirektoratet begynder i dag på de sidste asfaltarbejder på endnu en strækning på Motorring 3 ved København.
Den berørte strækning ligger mellem Klausdalsbrovej og Slotsherrensvej. Arbejdet omfatter udlægning af støjdæmpende asfalt og nye striber på selve M3, samt på rampeanlæggene ved Hillerødmotorvejen, Ring 3 og Herlev Hovedgade.
Asfaltarbejderne medfører lukning af de enkelte ramper i få dage. Imens ledes rampetrafikken ad andre veje via omkørselsruter.
Vejdirektoratet oplyser, at de ændrede kørselsforhold til tider vil give mærkbare gener for trafikken.
Asfaltarbejderne på strækningen ventes afsluttet i uge 38.
[add:15]