23948sdkhjf

IRU: Dieselprisen skal ned

Det europæiske transporterhverv vil have dieselafgifterne ned og et stop for nye afgifter, oplyser DTL.

Det kræver den internationale transportorganisation IRU i en ny resolution henvendt til både EU og medlemslandenes regeringer.

I skyggen af forlydender om strejker og demonstrationer har IRU holdt et møde om dieselsituationen i Europa. Mange steder kræver vognmænd og lastbilchauffører, at deres regeringer griber ind over for de galopperende brændstofpriser.

»I resolutionen kræver de europæiske transportorganisationer, at EU holder op med at forfølge transporterhvervet med nye afgifter, som vi ved er på vej i form af højere vejbenyttelses-afgifter,« siger DTLs cheføkonom Ove Holm, der deltog i IRUs møde i Bruxelles.

Desuden vil IRU have indført en særlig erhvervsdiesel med én fælles, lavere afgiftssats i hele EU.

Men på den helt korte bane vil IRU - i anledning af den trængte situation - have, at EU åbner for, at de enkelte lande selv træffer beslutninger om at lette på den dieselafgift, som transporterhvervet betaler.

[add:15]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078