Femern-aftale er på plads
En aftale om byggeriet af en Femern-bro synes at være en realitet. Alle problemer i forhandlingerne med Tyskland er ryddet af vejen, og nu mangler kun den endelige underskrift på aftalen, siger transportminister Carina Christensen til Børsen.
Hun forventer, at broen kan stå færdig om 10 år. Den samlede pris bliver på 50 milliarder kroner, og EU har givet tilsagn om at betale 25 procent af broens pris.