Nye lastbildæk fra Dunlop
Dunlop lancerer en ny dækserie til transportbranchen. Fordækket SP344 og trækdækket SP444 i størrelsen 22,5" er beregnet til både fjerntrafik og regionaltrafik.
Højt kilometertal, bedre bremseevne, mindre brændstofforbrug, samt større modstandsdygtighed overfor skader, er klare fordele sammenlignet med dækkenes forgængere, oplyser Dunlop.
Der er anvendt nye gummiblandinger og dækmønstre, og den nye generation af lastbildæk er udviklet til specielt at imødegå kravene fra europæiske logistik- og transportvirksomheder.
De nye SP344 og SP444 i størrelsen 22,5" erstatter de tidligere fordæk SP341 og trækdæk SP442.
[add:129]