Alkohol til debat i frokostpausen
Syv virksomheder har taget imod et tilbud fra Østjyllands Færdselssikkerhedsudvalg om – i en frokostpause - at få sat gang i en debat om alkoholvaner, oplyser Vejdirektoratet.
Formanden for Østjyllands Færdselssikkerhedsudvalg, vejcenterchef Michael Ebbesen, roser virksomhederne for at åbne dørene, så der kan komme en bred debat i gang om emnet.
»Tilbuddet er et led i den landsdækkende spritkampagne, hvor vi gerne vil have danskerne til bredt at forholde sig til, hvordan man forhindrer venner, familie og kolleger i at køre spritkørsel,« siger han.
I alt har 2500 virksomheder i Østjylland fået tilbud om at få sat spritkørsel og alkoholvaner til debat på arbejdspladsen. Tilbuddet gælder foreløbig resten af året.
[add:129]