Bøderegn over lastbiler
Politiet standsede 724 køretøjer under en tre dage lang tungvognskontrol i slutningen af maj, og der blev konstateret 267 overtrædelser af loven. 89 af de standsede køretøjer var udenlandske, oplyser politiet.
Det var ikke nødvendigt at klippe nummerplader på stedet, men syv chauffører fik køreforbud og måtte lade lastbilen stå. 30 kørte med overlæs, 10 overtrådte reglerne om køretøjets længde, og 31 overtrådte reglerne om farligt gods.
64 overholdt ikke bestemmelserne om køre- hviletid, 38 lastbiler havde fejl på fartskriveren, ni havde ikke indstillet spejlene korrekt, og seks chauffører havde ikke gyldigt kørekort.
I alt blev 174 chauffører sigtet, og 116 af deres arbejdsgivere fik også en sigtelse for ikke at overholde deres ansvar som arbejdsgiver.
[add:130]