Danmarkspremiere på Scania G-serie
Nu er den første Scania G-serie leveret på det danske marked og sat i drift hos vognmand Gert Svith i Grenaa, der skal anvende den nye Scania til tung entreprenørkørsel.
Det er godt et halvt år siden, Scania præsenterede en serie nye førerhuse under modelbetegnelsen G-serie med optimal chaufførkomfort i et kompakt format til bl.a. entreprenørkørsel. G-førerhuset er monteret 7 cm lavere på chassiset.
Danmarks første Scania G-serie har modelbetegnelsen G 420 LA6x4HNA, som dækker over en 3-akslet sættevognstrækker med 420 hk, tandemtræk og forstærket chassisramme. Bilen er udstyret med Scanias automatiske gearskiftesystem Opticruise.
Scania Biler A/S har stået for leveringen af Danmarks første Scania G-serie gennem sin udlejningsafdeling Scania Rental i Århus.[add:38]