Silkeborg-motorvej igen forsinket
Dansk Folkeparti overvejer at bakke op om statsminister Anders Fogh Rasmussens foretrukne linjeføring af motorvejen ved Silkeborg, men støtten trækker ud, skriver Jyllands-Posten.
Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen, har på forhånd sagt, at han ser positivt på muligheden for at sætte det endelig punktum for 18 års debat om linjeføringen af motorvejen fra Herning til Silkeborg.
Det kræver, at Dansk Folkeparti skal opgive sin støtte til Resendal-linjen, der krydser Gudenådalen, og i stedet bakke op om Kombilinjen.
Men partiet har givet udtryk for, at de behøver mere tid for endeligt at beslutte sig.
[add:123]