23948sdkhjf

Flere sender gods til søs

Trængsel på landevejene, chaufførmangel og forsyningssikkerhed sender gods fra landevej til søvej. Det oplyser DR. 

For eksempel har Faxe Kalk droppet transporterne på landevejene og sender i stedet den årlige leverance på 20.000 tons foderkalk til Grenaa ad søvejen. 

Det betyder, at vejene mellem Fakse og Grenaa årligt spares for mellem 600 og 700 lastbiltransporter af kalk, skriver Ritzaus Bureau. 

Udviklingen med at gods flyttes fra vej til sø er en tendens, som mærkes i danske erhvervshavne. Det oplyser Jakob Svane, erhvervspolitisk konsulent i brancheorganisationen Danske Havne. 

”Vi mærker en tydelig tendens til, at gods flytter fra vej til sø. Udviklingen skyldes øget trængsel på vejene og mangel på chauffører, men det spiller også ind, at kunderne vil have en bedre forsyningssikkerhed og ikke stå og mangle varer, fordi Storebæltsbroen er lukket,” siger Jakob Svane til Ritzau. 

Ifølge Danske Havne har skibstransporten oplevet en vækst på 50 procent i de seks år fra 2000 til 2006. I samme tidsrum er skibenes andel af de samlede mængder transporteret gods i Danmark steget fem procent. 

[add:4]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.045