Arbejdsmiljø-aspektet blev fremhævet af organisationerne, heriblandt DTL og fagbevægelsen, under gårsdagens møde i Justitsministeriet om de eksisterende sanktioner for overtrædelser af kørehviletids-reglerne, oplyser DTL i en pressemeddelelse. 

Foruden repræsentanter fra transportorganisationerne deltog embedsmænd fra Justitsministeriet. Justitsminister Lene Espersen deltog ikke. 

Parterne evaluerede forløbet af de skærpede kørehviletids-sanktioner over for chauffører og vognmænd og kommenterede Rigsadvokatens tidligere udsendte redegørelse, som transportorganisationerne betegnede som ”gedigent statistisk arbejde”. 

Otte procent graverende fejl

Man noterede sig også, at Rigsadvokaten havde fundet så graverende fejl i otte procent af de belyste sager, at de burde gå om. 

Endelig viser redegørelsen, at det objektive arbejdsgiveransvar ikke gøres gældende over for udenlandske vognmænd, og at udenlandske chauffører i flere tilfælde ikke rammes af sanktioner.

”Det er efter vores mening også helt nødvendigt at se på reglernes påvirkning af arbejdsmiljøet, ikke mindst det psykiske,” sigere DTLs vicedirektør Morten Lindbo. 

”Hensigten er at sikre, at chaufføren får hvile og dermed er fysisk og mentalt ovenpå i trafikken. Men, som sanktionerne virker nu, har de den modsatte effekt. Her tænkes først og fremmest på de formelle overtrædelser ved fejlbetjening af fartskriver, fejl i forbindelse med køreskiver og data, de såkaldte ”dummebøder”, som er de mest urimelige.” 

To forskellige verdensopfattelser

DTL præsenterede embedsmændene for eksempler på klare urimeligheder, som understøtter konklusionerne i et juridisk responsum, som HTS og ITD har udarbejdet, og som fastslår, at det er bødeniveauet og hele frakendelses-problematikken ved formalitets-overtrædelser, der skaber frustrationerne i erhvervet. 

”Som jeg ser det, har vi ganske enkelt to forskellige verdensopfattelser: Myndighedernes udgangspunkt er millimeterkontrol, høj straf og såkaldt procesøkonomi. 

Erhvervslivet bygger derimod på nødvendigheden af at kunne udøve erhvervet, hensynet til arbejdsmiljøet og restfølelsen. Selv om vi i bund og grund vil det samme, nemlig højne trafiksikkerheden,” siger Morten Lindbo. 

Vicedirektøren tror på, at der ved enigheden om et fælles mål vil fremkomme en videre proces: 

”Døren er ikke lukket – myndighederne lytter stadig, og Folketinget er begyndt at stille undrende spørgsmål efterhånden, som de bliver bekendt med stadig flere besynderligheder, der ikke gavner trafiksikkerheden. 

Organisationerne er enige om, at justitsministeren nu må sætte sig for bordenden ved et nyt møde, som man forventer afholdt i meget nær fremtid.[add:94]