23948sdkhjf

Ordblinde diskrimineres

På vegne af I/A-gruppen har Birger Vinstrup og Peter Høgild sendt dette indlæg:

“I en artikel i Frederiksborg Amts Avis lørdag den 22. marts  kunne man læse en udtalelse fra advokat Jacob Forman. Forman påpegede den store forskelsbehandling af de forskellige erhvervsgrupper i Danmark. Det var rystende læsning.

Ifølge ”Dysleksiforeningen Danmark” (Dansk ordblinde samfund) er der 250-300.000 ordblinde i Danmark. To ud af tre arbejdsgivere under HTS har en ordblind ansat. Det vil dermed sige, at der er rigtig mange ordblinde chauffører. Hovedparten af de ordblinde har svært ved at skrive deres navn korrekt.

Skiverne fra kontrolapparatet skal udfyldes med efternavn, fornavn, bynavnet hvor der startes og sluttes, dato for isætning og udtagelse, samt kilometerstand for start og slut og kørte kilometer. Skiverne skal gemmes i et år, så myndighederne har mulighed for virksomhedskontrol.

Det vil dermed sige, at en chauffør, der har stavet forkert på seks skiver på et år, står til en ubetinget frakendelse af kørekortet, og dermed er levebrødet væk. Det mener vi er meget diskriminerende, da det intet overhovedet har med trafiksikkerhed at gøre.

Bødekataloget har i øvrigt en meget uheldig virkning for alle de chauffører og vognmænd, der forsøger at drive en seriøs og lovlydig virksomhed. På kontrolapparatet skal der drejes eller trykkes på en knap, afhængig af om det er et analogt eller et digitalt apparat. Glemmer en chauffør at trykke/dreje på knappen, skal der ligeledes kun seks forglemmelser til, før kørekortet er væk. Det er et helt urimeligt pres for chaufførerne at arbejde under disse forhold, da det intet som helst har med trafiksikkerhed at gøre.

I stedet for at koncentrere sig om kørslen/trafikken, sidder mange og spekulerer på, om de nu har husket at trykke/dreje på knappen. Uanset om der trykkes/drejes på knappen eller ej, fremgår det helt præcist, om bilen har kørt eller stået stille, og det må alt andet lige være det, der er interessant. Det var i hvert fald på den begrundelse, at kontrolapparatet blev implementeret.

I/A-gruppen har deltaget i flere møder i Justitsministeriet angående bødekataloget. I Justitsministeriet er man af den opfattelse, at branchen vil have lovløse tilstande. I/A-gruppen har flere gange bedt Justitsministeriet om at fjerne de brodne kar fra branchen, der ser stort på love og regler, og præcist ønsker de lovløse tilstande. Denne opfordring bliver desværre mødt af larmende tavshed. Vi synes, at det er uforskammet, at Justitsministeriet på den måde kæmmer et helt erhverv over en kam.

Hvad er det lige, der sker i Danmark, siden man holder hånden over ”forbryderne” og straffer de lovlydige?

På vegne af I/A-gruppen

Birger Vinstrup
Lenesminde 9
8900 Randers

Peder Høgild
Bogfinkevej 12, Timring
7480 Vildbjerg

[add:38]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111