Bødekatalog forringer konkurrence-evnen
I en kommentar til nye tal fra Danmarks Statistik om godstransporten i 4. kvartal 2007 siger chefkonsulent Christoffer Susé, Dansk Erhverv:
»De nye tal om godstransport i 4. kvartal 2007 bekræfter den udvikling, som virksomhederne oplever. Tallene afspejler, at transportmarkedet reagerer i forhold til de rammebetingelser, der er sat op for godstransporten.
Dansk Erhverv forventer, at regeringen tager højde for den aktuelle udvikling i godstransporten i den vejgodsstrategi, som er lige på trapperne.
En af de negative rammebetingelser er det nye bødekatalog, der sidste år blev indført i forbindelse med de nye EU-regler for køre- og hviletid.
Det negative består i de skærpede bøder for chauffører og vognmænd, der uforvarende kommer til at overtræde køre- og hviletidsreglerne. Hermed bliver danske vognmænds konkurrenceevne forringet, hedder det.
[add:57]