Vognmand fik stjålet 1000 liter diesel
Dieselprisen er skyhøj, og det er måske baggrunden for et frækt tyveri af dieselolie i Fredericia, skriver DR Online.
I Erritsø fik et vognmandsfirma stjålet omkring 1.000 liter dieselolie fra tre parkerede lastbiler.
Politiet har en mistanke om, hvem tyvene er, idet nogle før har kørt rundt i området med en stor beholder og pumpeudstyr i en varebil og stjålet dieselolie.
Med energiprisernes himmelflugt kan der derfor være god grund til at holde øje med dieseltankene, idet interessen for at tappe tankene sikkert ikke bliver mindre.
[add:15]