Modstanden mod bødekataloget vokser
Protesterne mod det forhadte bødekatalog vokser. I en pressemeddelelse slår HTS nu fast, at chauffører og vognmænd reelt har fået tilsidesat deres retsstilling.
Et nyt juridisk responsum slår nemlig fast, at sanktionerne for overtrædelse af reglerne om køre- og hviletid er klart ude af proportioner og i strid med hensigten i regelgrundlaget.
Den juridiske vurdering, der er foretaget af lektor, ph.d., cand. Jur. Thomas Elholm fra Syddansk Universitet, peger ligefrem på, at chaufførernes og vognmændenes retsstilling tilsidesættes, skriver HTS i en pressemeddelelse.
De alvorlige problemer, som bødekataloget giver for borgernes retssikkerhed, får nu transportbranchen til at tage sagen op med justitsminister Lene Espersen.
»Vi har nu fået dokumentation for, at bødernes størrelse slet ikke står mål med forseelserne, og at bødekataloget fører til en retssikkerhedsmæssig skævvridning. Det er stærkt utilfredsstillende og krænkende for vores retsbevidsthed. Derfor skal reglerne laves om hurtigst muligt,« siger direktør Michael Svane, HTS.
Han understreger, at systemet skal ændres, så man kun mister kørekortet ved grove forseelser.
[add:117]