Skærpede cabotageregler i Frankrig
Vognmandsvirksomheder, der ønsker at udføre cabotage-transporter i Frankrig, er fremover forpligtede til at fremsende en udfyldt blanket til det franske general-inspektorat, inden selve transporten finder sted, oplyser ITD.
De informationer, der skal fremgå af blanketten, er ifølge ITD’s oplysninger fra Frankrig bl.a.:
- Vognmandsvirksomhedens navn og øvrige kontaktdetaljer, herunder ejerens eller den ansvarlige leders adresse.
- Startdato på cabotagekørslen og dennes forventede varighed.
- Lastbilens registreringsnummer.
- En række personlige data for chaufføren og oplysninger om chaufførens arbejdstid.
Den udfyldte blanket sendes pr. brev, e-mail eller fax, før transporten starter. Chaufføren skal medbringe en kopi af blanketten i bilen. [add:15]