Chauffør overfaldet
En tysk lastbilchauffør fik sig en brat opvågnen, da han natten til søndag lå i sin lastbil og sov på Sverigesvej i Vejle, oplyser DR.
Et par mænd bankede på døren til førerhuset og gjorde chaufføren opmærksom på, at trailerens bagdør stod åben.
Da chaufføreren steg ud af lastbilen for at tjekke efter, slog de to mænd ham i baghovedet med en ukendt genstand og stjal 150 euro fra ham.
Ifølge Sydøstjyllands Politi havde chaufføren ikke brug for lægehjælp efer overfaldet.
Der foreligger ikke noget signalement af overfaldsmændene.
[add:112]