Fem nye biler til Bay Trucking
Firmaet Bay Trucking i Århus har netop fået leveret fem nye Volvo FH lastbiler fra Skifter Lastbil A/S i Aabenraa.
Bay Trucking beskæftiger sig med en bred vifte af transporter, bl.a. fragt og transport af containere.
Per Damgaard og Henning Salling, der står i spidsen for virksomheden, udtaler, at Volvos I-Shift gearkasse var en af årsagerne til valget.
»I en by som Århus er I-Shift gearkassen noget, chaufførerne sætter pris på, og som også forbedrer deres arbejdsmiljø,« siger de.
Salget af bilerne er forestået af Per Toustrup, der gennem en årrække har leveret en række lastvogne til Bay Trucking.
[add:111]