Stena Line flytter RoRo-trafik
På grund af strejker i Travemünde har Stena Line her til formiddag besluttet at flytte sin RoRo-trafik fra Travemünde til Kiel indtil videre.
Stena Freighter og Stena Carrier vil opretholde trafikken med daglige afgange og ankomster i henhold til den normale fartplan, oplyser rederiet i en pressemeddelelse.
»En tilbagevenden til Travemünde bliver først aktuel, når vi ser en holdbar og troværdig løsning på konflikten,« udtaler fragtchef Hans Hansson.[add:57]