Vognhjulet i Padborg genåbnet
Cafeteria Vognhjulet i Padborg, der er kendt som et populært spisested for langturschauffører, er netop genåbnet.
Vognhjulet, der er en del af Transitgården, lukkede i juli sidste år, men er nu genåbnet.
”Ja faktisk er det ikke blot danske chauffører der benytter Vognhjulet,” siger salgschef Ole Christensen, fra Q8, som bortforpagter cafeteriaet.
”Stedet har eksisteret som spisested siden 70’erne og er næsten lige så kendt som Eiffeltårnet blandt europæiske chauffører. Specielt har vi mange skandinaviske kunder, der kommer på gennemrejse fra Norge og Sverige, og dem glæder vi os til at se igen.
Rigtig sovs
Chauffører har nogle lange dage på landevejene, og har brug for et hyggeligt sted, hvor de kan komme og lade op. De fleste chauffører har en god appetit, og Vognhjulet er kendt for sine legendarisk store portioner god traditionel mad. Det er derfor glædeligt at vi nu kan byde velkommen til det nye forpagterpar Helge og Simone Wanke, der vil føre traditionerne videre”.
”Som en særlig service til chaufførerne der ofte er længe væk hjemmefra, har vi moderne vaskefaciliteter – både til dem selv og deres tøj” siger Ole Christensen videre.
Og mens tøjet vasker, kan kunderne spise sig mætte i kød og kartofler med rigtig sovs, der ikke blot er sauce vel at mærke”.
Efter genåbningen har Vognhjulet plads til 145 spisende gæster.
[add:15]