Offentlige kilometertal for brugte biler
Færdselsstyrelsen forbedrer forbrugeroplysningen om biler ved at offentliggøre oplysninger om det kilometertal, bilen fik aflæst ved seneste synsdato.
Initiativet er gennemført på baggrund af tidligere afsløringer i medierne af, at flere firmaer i Danmark angiveligt har specialiseret sig i at manipulere med brugte bilers kilometertæller, og at man som brugtbilskøber kan blive snydt, hvis forhandleren har justeret kilometertælleren.
Oplysningerne findes nu på Færdselsstyrelsens hjemmeside www.bilviden.dk, hvor der desuden gives gode råd om kilometertal for brugte biler samt en række oplysninger om sikkerhed, energi og miljø, herunder også oplysninger om alle personbilers brændstofforbrug tilbage til årgang 1997.
Søg på stel- eller
registreringsnummer
Det er nu muligt at finde oplysninger om kilometertal og seneste synsdato for alle biler, der har været til syn ved enten at søge på registreringsnummer eller stelnummer.
De fleste person- og varebiler kommer til syn 1. gang, når de er 4 år gamle.
Færdselsstyrelsen forventer i fremtiden at udbygge Bilviden.dk med yderligere oplysninger fra synsvirksomhederne, herunder at de indberettede kilometertal kan vises historisk.
Transportminister Carina Christensen udtaler i den forbindelse: ”Jeg er glad for, at der nu er endnu en mulighed for at imødegå svindel med kilometertællere. Det er et godt initiativ fra Færdselsstyrelsen, der sikrer den enkelte bilkøber.”
[add:57]