Transportdirektør fylder rundt
Direktør Ole Møller Hansen, Svendborg, fylder i dag 50 år.
Han er adm. direktør og medejer af Scan Global Logistics A/S.
Han har bl.a. arbejdet i ØK, Adams Transport, Lysander Shipping, Georg Hansen Shipping / NTS og DanTransport A/S.
Efter fusionen med DFDS Transport og senere DSV havde Ole Møller Hansen sæde i den globale ledelse.
I 2003 købte Ole Møller Hansen sammen med tre partnere ScanAm Transport, som efter mange udvidelser og opkøb nu har afdelinger over det meste af verden.