Fartkameraer på Øresundsbroen
Øresundskonsortiet, der driver broen mellem Danmark og Sverige, mener, at der bliver kørt alt for stærkt på broen, oplyser DR Online.
Konsortiet har hidtil fået nej fra Københavns politi til kameraer i tunneldelen. Men nu har Øresundsbroen afleveret en ny ansøgning - denne gang direkte til Rigspolitichefen.
Øresundsbroen vil samtidig henvende sig til de stamkunder, der ikke kører pænt, når de krydser Sundet. I praksis skal ordningen fungere ved, at medarbejdere, der oplever bilister, der kører for stærkt eller opfører sig grimt, noterer bilisten ned.
Senere får kunden en direkte henvendelse fra Øresundsbroen med en henstilling om at køre pænere.
Desuden gennemfører man en oplysningskampagne.
[add:4]