Kattegatbro lever endnu
Selvom en kommissions-rapport om Danmarks trafikproblemer for nylig sløjfede alle planer om en Kattegatbro mellem Sjælland og Jylland, ønsker et politisk flertal alligevel en videre undersøgelse af projektet, skriver Jyllands-Posten.
Broprojektet og en hurtig undersøgelse blev reelt aflivet af regeringens infrastrukturkommission i december sidste år, men alligevel ønsker et flertal af partier i Folketinget en nærmere undersøgelse af projektet.
Venstres folketingsgruppe sagde i fredags ja til at bruge et par millioner kroner til en hurtig mini-undersøgelse for at få et mere faktuelt grundlag for at diskutere mulighederne for en kombineret vej- og jernbaneforbindelse over Kattegat.
»Vi mangler fakta og viden, så vi kan få en kvalificeret politisk debat om projektet,” siger Venstres trafikpolitiske ordfører,« Kristian Pihl Lorentzen.
[add:114]