Uddannelse i miljørigtig kørsel
Stiholt i Sæby, der bl.a. er autoriseret Scania-forhandler, har netop taget hul på en kursusrække i miljørigtig kørsel, hvor man tilbyder kunderne, at deres chauffører kan uddannes i miljørigtig kørsel.
Der lægges ved miljørigtig kørsel vægt på at give chaufføren nogle nye gode vaner som at holde lave omdrejninger, springe gearskift over, læse trafikken så unødige opbremsninger undgås samt rigtig vedligeholdelse af bilen.
Kurserne er blevet til i samarbejde med køreskolen Grøn i Sæby, hvor kurserne også afholdes. I denne uge afholdes et kursus for 18 chauffører fra Hedegaard Agro A/S.[add:38]