Så sejles der på Hirtshals-Strömstad-Langesund
”Siden onsdag har M/F ”Fantaasia” sejlet normalt på ruten mellem Hirtshals og Norge, og alt fungerer som det skal, skibet er checket ud af Søfartsstyrelsen, så nu kan de danske chauffører atter spare turen op gennem Sverige.”
Det siger direktør for det norske rederi Kystlink, Jarle Dragsteen, som tydeligvis er en glad og lettet mand efter adskillige udsættelser, forårsaget af tekniske problemer på den af Stena Line chartrede færge.
”Pride og Telemark”
klar om tre måneder
”Selv om det muligvis virker, som om vi er nogle sløve bananer, der ikke har haft check på sagerne, skulle jeg lige hilse og sige, at alle reparationsværftets medarbejdere stort set har arbejdet i døgndrift gennem mange uger,” siger Jarle Dragsteen.
Ved indsættelsen af ”Fantaasia” koncentrerer Frederikshavns Værft sig nu om at få færdiggjort udskiftningen af apteringen på de underste dæk, der gik til 11. september, da færgen grundstødte ud for Hirtshals.
Ulykkelig over situationen
Det, der i første omgang så ud som en mindre skade, kommer alt i alt omtrent til at koste et halvt års værftsophold.
”Jeg håber naturligvis, at vi hermed er ovre problemerne og kan kun garantere for, at vi fortsat vil gøre alt, hvad der står i vores magt, for at undgå lignende situationer i fremtiden," siger Jarle Dragsteen, som beder om de danske chaufførers og vognmænds forståelse og overbærenhed.
[add:4]