Debat: Godset tilbage på skinnerne
Morten Beck Jensen, Græsted har sendt denne kommentar til den aktuelle konflikt:
"Jeg synes ,det er fint, at Lene Espersen vil mødes med de store organisationer og tale om dette uvæsen, for det er det.
Der er ingen, der har sympati for disse chauffører, det er kun med til at opildne til større had mod lastbiler, end der allerede er.
Jeg har selv kørt stor bil, og kan godt følge det noget ad vejen. Men det, der er problemet, er de store bøder, det er urimeligt, at man skal gå fra hus og hjem, hvis man får sådan en.
Men hvis nu de kære chauffører og vognmænd kiggede sig selv i spejlet, kunne det så ikke være, at de ville få øje på en grim samvittighed?
Jeg bevæger mig stadig rundt i trafikken hver dag, og jeg ser mange "artige" ting, begået af lastbiler, der liiige skal nå et læs mere. Jeg tror desværre, hele problemet er opstået den dag, man opfandt just in time.
Jeg tror, det ville være bedre for os alle, hvis politikerne kunne få fingeren ud af det mørke hul, og få en stor del af godset tilbage på skinnerne.
Det er så min mening."
Morten Beck Jensen
Solbakken 3
3230 Græsted
[add:4]