Faste fartkameraer på vej
Det stigende antal dødsfald på vejene får nu Det Konservative Folkeparti til at fremlægge en trafikpakke, som skal redde liv. Justitsministeren er klar til at opsætte faste og ubemandede overvågningskameraer, skriver Politiken.
En af de helt store trafikdræbere er for høj fart, og derfor vil de konservative gå hårdere efter fartsyndere.
»Kameraerne har fået folk til at sænke hastigheden markant både i Norge og Sverige, og det har haft meget stor effekt på antallet af kvæstede og dræbte,« siger Lene Espersen til Politiken.
De såkaldte stærekasser skal i en et-årig prøveperiode opsættes på 10 udvalgte vejstrækninger, som er særligt udsat for trafikuheld.
[add:4]