Knirker parforholdet?
Der er knas i forholdet hos mange eksportchauffører, fordi de er så meget væk hjemmefra.
Men nu er der hjælp at hente hos Aabenraa Selvhjælp, oplyser DR Syd.
»Vi får løbende henvendelser fra eksportchauffører, der har store problemer med at få deres parforhold til at fungere, fordi de kun har et enkelt døgn i ugen sammen i løbet af ugen,« siger
lederen af Aabenraa Selvhjælp, Gudrun Christensen til DR Syd.
Derfor henvender Aabenraa Selvhjælp sig nu til eksportchauffører med knas i forholdet og tilbyder dem samtaler med frivillige.
Aabenraa Selvhjælp tilbyder samtaler med frivillige i både Aabenraa og Padborg.[add:85]