Ny direktør hos Besko
Pr. 1. januar 2006 er Thorsten Winterberg udnævnt til direktør i Besko A/S.
Thorsten Winterberg kommer fra en stilling som prokurist i selskabet, og har i en længere årrække varetaget forskellige opgaver og ledende funktioner i Besko.
Direktionen består herefter af Erik N. Graversen og Thorsten Winterberg.
Besko A/S er en grossistvirksomhed med hovedkontor i Skanderborg og afdelinger i Greve, Kolding, Padborg samt Randers.
Besko A/S beskæftiger ca. 40 medarbejdere, og er baseret på salg af importerede reservedele og komponenter til lastbiler, busser, sættevogne og påhængsvogne.
Virksomheden er en del af BPW-gruppen, som har hovedsæde i Wiehl, Tyskland, og datterselskaber i det meste af verden.