Scania ind i modebranchen
Scania bevæger sig nu ind i modeverdenen, idet den svenske lastbilkoncern netop har lanceret sin helt egen tøjkollektion.
Scania Truck Gear Collection
er specielt designet til at imødekomme chaufførens livsstil - både på jobbet og i fritiden.
Ifølge Scania er lastbilchauffører over hele Europa blevet interviewet om deres tøjsmag.
Resultatet er Scanias helt egen kollektion, og altså ikke blot allerede eksisterende tøj, der er blevet udstyret med firmaets logo.
Tøjet kan købes hos Scania-forhandlere i Europa fra engang her i januar, oplyser koncernen.