Grønt lys for alkotest
Den svenske regering har nu givet Volvo Lastvogne grønt lys for test med alkoholpåvirkede lastvognschauffører, oplyser Volvo.
Ansøgningen til regeringen krævede en særlig dispensation fra den svenske trafiklovgivning.
I et nøje overvåget testprogram vil Volvo Lastvogne tillade trætte og alkoholpåvirkede chauffører at prøve en ny teknologi, som er designet til at øge trafiksikkerheden. Alle tests vil blive gennemført på offentlig vej ved Volvos testcenter i Hällered, lige uden for Borås.
»Sikkerhedsbestemmelserne for hvert skridt i testprocessen vil være ekstremt restriktive. Vi agter at checke, hvordan chaufføren bliver påvirket af alkohol, medicin og almindelig træthed«, forklarer Lennart Pilskog, som er ansvarlig for Public Affairs hos Volvo Lastvogne.
Testen vil blive gennemført i førte halvår af 2006 og vil omfatte i alt et dusin chauffører i forskellig påvirkningsgrader af alkohol og træthed.
[add:4]