Scania holder skansen
2005 har været Scanias år i Danmark. Det er det billede, der tegner sig, når man betragter de nyeste, dugfriske registreringstal fra De Danske Bilimportører.
I november blev der indregistreret 112 nye Scania lastbiler over 15 ton, hvilket bringer Scanias total for året op på 1202.
Volvo holder andenpladsen med 95 nyregistreringer i november og 1053 i alt i 2005.
På tredjepladsen har MAN sat sig solidt til rette med i alt 751 nye registreringer i år, hvoraf 67 er fra november.
DAF fik fjerdepladsen i november med 52 registreringer, hvilket giver en total i år på 473. Dette tal overgås dog af Mercedes-Benz med 550, men til gengæld fik den tyske fabrik kun indregistreret 34 nye lastbiler over 15 ton i november.
[add:2]
Herefter følger Iveco med 16 nye i november og 216 i alt i 2005, mens Renault tegnede sig for 10 nyregistreringer i november, hvilket bringer årets total op på 188.